Til Lys i Mørket får du nu en mulighed for at komme på Rønnerne, når det er mørkt.
Guiden Flemming Winther Olsen kører ud til Pigestenen, hvor der laves et stop, og Flemming vil fortælle om guder og helte på Læsø.
Guder og helte var selvfølgelig nærværende også i læsøboernes tro og overtro og som ø-boer spillede havet en stor rolle i fortællingerne. Havet var den naturgivne omkransning af livet på Læsø, men var også adgangen til den store verden - og til flere indgange til gudernes verden. I et af sagnene fortælles, hvordan Tor kom sejlende til Læsø for at banke een flok troldkvinder som hærgede øen. Så også på Tors tid var der stærke kvinder på Læsø - selv om Tor beskrev disse kvinder som hunulve!
Varm påklædning anbefales.
Pris: Voksne 50 kr., børn op til 12 år er gratis (skal have en gratis billet)
Billetkøb: Læsø Turistkontor 9849 9242 eller online på laesoe-booking.dk
Maks 66 pladser.
Billetsalget starter onsdag 22/10.