Produkter

Vælg dato periode og klik Søg:
Østerby Kro & Hotel, Østerby Havn
3 nætter betal for 2 - Kroophold med morgenmad og aftenmenu alle dage.
Opholdet inkluderer for 2 personer
  • 3 nætter i pænt røgfrit dobbeltværelse m/håndvask - bad & toilet på gangen
  • 6 x morgenmad
  • 6 x aftenmenu
Rejs på herlige hverdage og læn jer roligt tilbage i rigtig badehotels stemning på Østerby Kro & Hotel.
En dejlig 3 nætters forkælelsestur med lækker forplejning hvor I kun betaler for de 2.

I skal bo på det hyggelige Østerby Kro og Hotel. Hotellet har 6 charmerende og røgfrie værelser på 1. sal. Her bliver I indlogeret i pænt indrettet dobbeltværelse med god dobbeltseng og lille håndvask. I finder pæne toilet og badefaciliteter på gangen og der ligger morgenkåber og håndklæder klar til jer på værelset. Opholdet er includeret morgenmad og aftenmenu alle dage. Alle måltider serveres i hotellets egen restaurant. Hund er ikke tilladt.

Følg med i hverdagslivet på Østerby havn. Her er der på en herlig forårs eller sommerdag godt med liv af fiskebåde og lystbåde der sejller ind og ud af havnen. Eller tag en tur til den flotte badestrand der slynger sig fra Østerby Havn og helt til Vesterø. Vælger I en gåtur på stranden kan man kigge forbi Læsø Seaside Golfbane eller fortsætte turen videre til Horneks Odde, hvor fiskeriet foregik før de nuværende havne blev etableret. Her kan man stadig se eksempler på de gamle Hummerhytter, hvor fiskerne holdt til når de ikke røgtede tejner og garn. På vejen til Østerby kommer i forbi Læsø Rhododendronpark, hvis I besøger Læsø i foråret kan det godt anbefales at kigge en tur indenfor her. Bag parken vil I opdage en af øens flotteste cykel og vandrerstier helt fra Østerby Havn til Linievejen. Går I videre ad Linievejen kommer i forbi Hedvigs Hus et smukt gammelt Tangtænget Hus, hvor der sommeren over jævnligt arrangeres foredrag o.l. derfra kan I gå videre omkring Læsø Labyrinten og Ægirs Have. 

Opholdet kan bookes  alle tirsdage i perioden fra 4. maj til 22. juni 2021 og igen fra 24. august til 19. oktober.

Anvist pris er pr. pakke og gældende for 2 personer