Handelsbetingelser
Følgende information bør gennemlæses og skal accepteres før du går videre i reservationen. 

Booking/reservation. 

Bekræftelsen har et reservationsnummer, som altid bedes benyttet ved henvendelse og betaling.
Betaling 

Eventuelle restbeløb skal være os i hænde på datoen angivet på tilsendt bekræftelse.

Indbetaling af restbeløb kan ske via link på tilsendte mail.

Indbetales hele beløbet ikke senest på tidspunkt som angivet på tilsendte bekræftelse, er vi berettiget til at annullere bestillingen, uden at advisere herom. 

1.0 Afbestilling generelt. (Bemærk, særlige afbestillingsregler ved køb af pakkerejser og Endagsture)

Indenfor 24 timer er der fuld fortrydelsesret og ordren kan annulleres og refunderes uden beregning. 

Det indbetalte aconto beløb er beregnet som afbestillingsgebyr. Det betyder at der ALDRIG kan forventes tilbagebetaling af indbetalt beløb ved afbestilling. 

Ved afbestilling forstås: annullering, reduktion i antal personer/værelser, afkortning af ophold, ændring af datoer, omplacering og lign. væsentlige ændringer i forhold til den oprindelige bestilling. 

Afbestilling skal altid foretages skriftligt pr. mail til både overnatning og/ eller oplevelsessted med angivelse af reservationsnummer. 

Aftalen kan fra vores side aflyses pga. force majeure, katastrofe, strejke, brand/vandskade, optøjer, krigshandlinger el.lign. i hvilke tilfælde vi er berettiget til annullering af aftalen uden godtgørelse.

1.1 Særligt ved afbestilling af pakkerejse udlagt af Læsø Pakkerejser og dækket af Rejsegarantifonden: 

Ved afbestilling efter 24 timers fortrydelsesret og indtil 15 dage før ankomst tilbageholdes 25% af hele ordrens pris som afbestillingsgebyr.

Ved afbestilling af pakkerejse efter 15 dage før ankomst refunderes indbetalt beløb ikke. 

En pakkerejse kan ikke flyttes til anden dato.

Afbestilling skal altid foretages skriftligt pr. mail til pakkerejser@teambooking.dk med angivelse af reservationsnummer 

Vi anbefaler desuden at tegne en privat rejseforsikring. 

1.2 Særligt ved afbestilling af endagsture: 

Endagsture til Læsø, der tilbydes via Læsø Pakkerejser og hvor flere parter er involveret, skal altid afbestilles SKRIFTLIGT OG SENEST 2 dage før ankomst via mail til pakkerejser@teambooking.dk. Hvis bestilling er foretaget telefonisk via Læsø Kur skal afbestilling ske til info@saltkur.dk. 

Endagsture som indeholder færgebillet, vil ved evt. færgeaflysninger automatisk blive refunderet fuldt ud.

1.3 TIDSPUNKT FOR TILBAGEBETALING OG BEREGNING AF AFBESTILLINGSGEBYR: 

Tilbagebetaling af beløb efter pkt. 1.2.b vil ske senest 14 dage efter afbestilling. 

2.0. VORES AFLYSNING AF REJSEN 

2.1. AFLYSNING PÅ GRUND AF UUNDGÅELIGE OG EKSTRAORDINÆRE OMSTÆNDIGHEDER:

Vi kan ansvarsfrit opsige aftalen om en pakke, såfremt vi er forhindret i at opfylde aftalen på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder. I givet fald underrettes om opsigelsen af aftalen uden unødig forsinkelse og inden ankomst.

I ovenstående opsigelsessituationer bliver de for pakken indbetalte beløb refunderet senest 14 dage efter opsigelsen. Aftalen kan fra vores side aflyses pga. force majeure, katastrofe, strejke, brand/vandskade, optøjer, krigshandlinger el.lign. i hvilke tilfælde vi er berettiget til annullering af aftalen uden godtgørelse. 

Online gavekort: 

Læsø Pakkerejsers online gavekort er gyldigt i 36 mdr. fra købsdato.

Gavekortet kan anvendes som hel eller delvis betaling i forbindelse med online køb af pakketilbud, overnatning, oplevelser og transport på https://laesoe-booking.dk/ 

Fremsendte rabatkode skal indtastes ved betaling og en evt. restbetaling kan foretages med betalingskort.

Bruges hele kortets totale værdi ikke på ét køb vil restbeløbet stå tilbage på gavekortet og kan efterfølgende anvendes ubegrænset antal gange så længe der findes værdi på kortet. 

Pas godt på koden, så længe der er værdi på kortet, da bortkommet kode ikke erstattes.


Ved leje af El-bil gælder i øvrigt: 

§1
Lejer forpligter sig til at returnere køretøjet med alt tilbehør til udlejer. Afleveringen skal ske til det på lejekontrakten nævnte tidspunkt og dato. Lejekontrakten omfatter kun det i kontrakten nævnte tidsrum, og kan alene forlænges efter forudgående aftale med udlejer. Lejer er erstatningspligtig for tab ved overskridelse af afleveringstidspunktet eller minimum en dags leje.

§2 
Lejer erklærer ved modtagelse af køretøjet at have undersøgt bremser, styretøj, signalapparater og lygter, og at disse er i forskriftsmæssig stand. Lejer har modtaget køretøjet i forsvarlig stand.

§3
Det lejede køretøj må kun føres af lejeren og eventuelle med lejere, som er påført lejekontrakten. Føreren skal have gyldigt kørekort i mindst et år og være fyldt 21 år. 

§4
Det lejede køretøj må ikke benyttes til: 
• Person- eller godstransport mod betaling.
• At trække eller slæbe andet køretøj eller påhæng.
• Motorsportsarrangementer, kørekursus el.lign.
• Entreprenørkørsel, kørsel med gods eller fødevarer, der medfører lugtgener eller usædvanligt slid.
• Kørsel udenfor fast vej herunder grus - og markveje.
• Kørsel med hunde eller andre husdyr. 

§5
Lejer anerkender udtrykkeligt sit personlige ansvar på begæring, til udlejeren at betale: 
A. De på lejekontrakten aftalte satser og selvrisiko.
B. Sådanne udgifter samt herunder rimeligt advokatsalær hvor loven tillader det, påløbne inkassosalærer m.m. som påføres udlejer af lejer.
C. udlejers udgifter ved tyveri samt ved fremskaffelse af ekstra nøgle, hvis originalnøgle mistes. Er køretøjet ført i overensstemmelse med samtlige betingelser i lejekontrakten, udgør det maksimale selvrisikobeløb pr. skade kr. 1.500. Forsikringen dækker ikke lejers egne genstande.
D. Hvis originalnøglerne bortkommer og bilen bliver stjålet, vil lejer uanset tegnede forsikringer blive opkrævet selvrisiko.

LEJEREN HÆFTER PERSONLIGT FOR DE UNDER A-E NÆVNTE FORPLIGTELSER, UANSET AT DER PÅ KONTRAKTENS FORSIDE ER ANFØRT EVENTUEL BETALINGSADRESSE. 

§6 
Lejer er forsikret ved en motorkøretøjs-forsikringspolice.
Lejer forpligtes af nævnte forhold, hvis forsikringsbetingelser lejer i øvrigt accepterer. Det bemærkes, at det drejer sig om en almindelig motorkøretøjsforsikring.

• Lejer accepterer, at denne skal beskytte udlejer og dennes forsikringsselskabs interesser i tilfælde af skade inden for lejekontraktens gyldighedsperiode ved, at fremskaffe navn og adresse på de implicerede parter samt på eventuelle vidner.

• Ikke at anerkende ansvar eller skyld uden politiets samtykke.
• Ikke at forlade køretøjet uden der er truffet fornødne forholdsregler med hensyn til beskyttelse, samt endvidere at tilstille udlejer udførlig beskrivelse af uheldet med situationsrids og udfylde skadesanmeldelse.
• Omgående at underrette politiet såfremt en anden parts skyld skal fastslås, eller der er tale om personskade. 

§7 
Lejer frigør ved sin underskrift udlejer for ethvert ansvar for tab af, eller skade på enhver i køretøjet, før eller under udlejningsperioden i henhold til lejekontrakten, eller efter køretøjets tilbagelevering til udlejer. 

§8
Udlejer har truffet alle forholdsregler med henblik på at undgå mekaniske fejl ved bilen. Skulle sådanne fejl alligevel opstå, er udlejer imidlertid ikke ansvarlig derfor og ej heller for eventuelle følger deraf. Når køretøjet ikke benyttes, skal det altid holdes aflåst. Reparationer må kun foretages efter aftale med udlejer. Uden forud indhentet tilladelse fra udlejer vil eventuelle udgifter til transport, værkstedsregninger o. lign. ikke blive refunderet.

§9 
Tilføjelser eller ændringer til lejekontrakten er ugyldige medmindre de er dokumenteret på skrift og optræder som tillæg til lejekontrakten. 

§10 
Lejekontrakten skal fortolkes i overensstemmelse med dansk retspraksis. 

§11 
Udlejer kan opsige lejekontrakten uden forudgående varsel. 

§12 
Tagbagagebærer må ikke monteres.

§13 
Udlejer er ikke ansvarlig for tabte eller glemte genstande i køretøjet. 

§14
Bilerne bliver leveret klargjort ved afhentning. Bilerne forventes afleveret pæne indvendig. Hvis ekstra rengøring er påkrævet, kan der opkræves op til 200 kr.