Handelsbetingelser

Klik herunder for at se relevante betingelser og tillæg:
Læsøfærgens generelle forretningsbetingelser og befordringsbestemmelser

Tillæg til forretningsbetingelser - Ø-billetter til Læsøfærgen – link til PDF

Tillæg til forretningsbetingelser – Årskort til Læsøfærgen – link til PDF

Betingelser ved 'Automatisk betaling'

Færgeselskabet tilbyder i første omgang øboere og sommerhusejere muligheden for at tilmelde deres ø-kort eller sommerhusejerkort til 'Automatisk betaling'.

Tilmelding

For at kunne tilmelde dig automatisk betaling skal du have et ø-kort eller sommerhusejerkort hos Læsøfærgen.

Herefter skal du: 

  1. Logge dig ind på ”Min side”.
  2. Klikke på dit kort.
  3. Klikke på knappen ”TILMELD BETALINGSKORT”.
  4. Du lander herefter på vores tilmeldingsside hvor du skal læse og godkende betingelserne.
  5. Efter klik på ”Tilmeld” skal du indtaste dine kortoplysninger og acceptere køb på 1 kr. 
  6. Herefter dirigeres du videre til en hjemmeside som drives og ejes af Nets, og du verificeres som normalt med NemID.

Færgeselskabet ser og registrerer ikke dine kreditkortoplysninger. 

Pris på 'Automatisk betaling'

Automatisk betaling hos Læsøfærgen er gratis. Dog vil vi trække 1 krone for at verificere dit betalingskort i forbindelse med tilmelding. 

Hvornår trækkes pengene på mit kort ved rejser?

Hvis du booker og betaler med et kort som er tilmeldt automatisk betaling, trækkes rejsens beløb umiddelbart efter færgen er afsejlet. Beløbet trækkes uanset om du ankommet til færgen eller udebliver. Der trækkes ikke på kortet hvis rejsen annulleres inden ½ time før færgeafgang.

Kvittering

Kvittering afsendes som mail umiddelbart efter beløbet er trukket. Kvittering kan desuden udskrives fra dit login hos færgeselskabet.

Notifikation ved udløb af betalingskort

Du vil 14 dage før betalingskortets udløb modtage en mail med besked om at det tilmeldte betalingskort snart skal fornyes. Hvis ikke du tilmelder et nyt betalingskort inden udløbsdato deaktiveres dit abonnement.

Fornyelse af 'Automatisk betaling'

Dit betalingskort fornyes let ved blot at tilmelde et nyt betalingskort. 

Opsigelse af 'Automatisk betaling'

Opsigelse af automatisk betaling sker ved at sende en mail til info@laesoe-line.dk med besked om at din tilmelding skal opsiges. Din tilmelding kan ikke opsiges hvis du har fremtidige rejser som ikke er annulleret.